Sidevisninger den seneste måned


lørdag den 31. januar 2009

Elsebeths nye kjole


Blev lige færdig med en tunika/kjole til min datter.

Det var en hun havde set i Familie Journalen og som hun ikke syntes hun kunne undvære.

Hun havde ikke lyst til at strikke den selv (hun er ellers en god strikker) og så forbarmede moderen sig og fik strikket et eksemplar, det var dødkedeligt -et langt rør i rib på p. 6 ikke meget udfordring der.
Men resultatet blev tilfredsstillende synes både mor og barn.

Trøje i kauni papegøje garn


Jeg er også startet på en trøje i Kauni papegøje garn, ryggen er færdig og jeg synes den tegner til at blive rigtig flot, er dog lidt spændt på om den bliver stor nok.

Men hvis ikke, så kan min datter nok passe den, og hun plejer at være en glad aftager.

Februar sjals projekt, Islandsk sjal


Jeg fik også startet på et februar sjal, det blev et Islandsk bryllupssjal strikket i 1 trådet mohair.

Det er et sjal som jeg har haft begyndt på nok 8 eller 9 gange men som hver gang har lidt optrævlingsdøden efter 10 - 12 pinde fordi jeg bare ikke har kunnet få det til at fungere.

Nu føler jeg mig rustet til lidt avancerede hulmønstre så jeg er nået gennem første mønsterrapport uden at trævle op, så nu tror jeg på at det ender med at blive et sjal.

Så blev sjalet færdigt, Jeg brugte kun 200 g. garn så det blev til et lille skuldersjal, som bare sidder rigtig godt.

fredag den 16. januar 2009


SÅ kunne jeg endelig begynde på Brittas sjals KAL


Jeg har valgt at strikke Weavers woll mini shawl - jeg havde noget garn til at ligge og vente på det rigtige projekt.

Garnet er købt på tilbud i Lidl sort acryl garn med guld, det er meget blødt og lækkert og jeg tror det kan blive et ganske fint sjal, jeg har 400 g. garn så det kan godt være jeg vil strikke det større end det der er vist på opskriften.

UFO nr. 2 gittertørklæde


Da der jo skulle gøres 2 UFOer færdige valgte jeg dette tørklæde,

Det består af et gitter hæklet i sort uld (dette havde jeg lavet før Jul) så nu manglede jeg bare at trække (væve)garn i, det tog som sædvanligt meget længere tid end jeg havde regnet med, men synes da at resultatet blev ok.

Tørklæder


Nytårsfortsæt,: Lad være med at forsømme bloggen på det groveste.

Jeg vil prøve at rette lidt op på mine forsømmelser , her er 3 projekter der er blevet færdige i januar.

Queen Anne tørklæde hæklet i et lækkert uldgarn som jeg havde glemt jeg havde, men som dukkede op efter en let oprydning i garnlageret.