Sidevisninger den seneste måned


tirsdag den 27. marts 2012

Jeg føler mig heldig

Posten kom med en STOR pakke i går, blev lidt overrasket for jeg ventede ikke nogen pakke.
Da jeg fik lukket op lå der 20x50 g. mørk lilla og 9x50 g. lys lilla Nepal uld/alpakka fra Drops.
Det havde jeg IKKE bestilt.
Men under alt det dejlige garn lå et lille kort TILLYKKE DU HAR VUNDET  hilsen Familie Journalen.
Havde da helt glemt at jeg havde indsendt en SMS for at vinde. Jeg vinder ellers aldrig noget så det kom virkelig som en overraskelse.
Går lige i tænkeboks og finder ud af hvad alt det dejlige garn skal bruges til.

onsdag den 21. marts 2012

martssokker

Så røg der også lige et par sokker af pindene, de er bestemt for Rokken varmestuestrik til de hjemløse, der er jo altid brug for sokker.
I baggrunden skimtes vores abrikos træ i blomst (gemalen har været ude og lege bi, så vi måske kan få abrikoser til efteråret).
Desuden er jeg blevet færdig med et tæppe i dominostrik og en sweater str. 8 år. med mønster over det hele.De sidste 2 ting nåede ikke forbi kameraet inden de blev sendt.


Fordelen ved at have flere ting i gang er at pludselig bliver der mange ting færdig på en gang, og det synes jeg godt om.
Naboen har fået tvillinger.
Så måtte jeg jo lige strikke et par små veste,de er strikket i Opal strømpegarn (så kan de jo maskinvaskes) str. 0-3 mdr. der er brugt 50 g. til hver, og opskriften er fra bogen All you knit is love, dejlig bog med mange fine opskrifter.