Sidevisninger den seneste måned


onsdag den 18. august 2010

Rasmillas Elvira

På denne noget trælse regnvejrsdag er der kun en ting at gøre, nemlig strikke. Se det bringer jo straks en i bedre humør.
Jeg afsluttede lige Elvira fra Rasmilla i str. 2 år.
Den er strikket i Geilsk tynd bomuld og uld (den som er udgået) og jeg har brugt ca. 60 g.
Og så gjorde jeg lige noget som jeg ikke skulle have gjort, jeg begyndte på et nyt projekt selv om jeg har ca. 50 uafsluttede projekter til at ligge (rødme)
Men jeg har haft Rasmillas kit til en bolero til at ligge i et par måneder og jeg har haft vild lyst til at begynde på den, så i stedet for at trøstespise p.g.a. vejret besluttede jeg mig til at trøstestrikke.

torsdag den 24. juni 2010

det er en ommer.


Sådan skal man altså IKKE strikke Bente Geil's livstykke med vingeærmer.
Jeg var kommet til at springe et par ord over i opskriften, og det blev først opdaget da min mand bemærkede "skal den være asymmetrisk"
Frem med billedet på opskrifren Øhhh..... NEJ.
Da fejlen allerede opstår i 4. omgang fra begyndelsen valgte jeg at lade være med at trevle op, og i stedet bestille garn til en ny.
Min datter har overtaget den "mislykkede" og hun er vældig tilfreds med den.

Christel Seyfarth strikkekit


Posten kom med en dejlig pakke.
Jeg har ønsket mig dette kit længe, og nu bliver det så mit sommerferieprojekt.
Glæder mig helt vildt til at begynde på det.

lørdag den 5. juni 2010

smykker

Her kommer lige et link til min datters hjemmside.
Jeg er vild med hendes hjemmelavede smykker
http://bricksite.com/frk-finurlig?id=364902

fredag den 28. maj 2010

Gave fra Frida


Fra Frida var der dejligt blåt og gråt entrådet Islandsk uld som skriger efter at blive forvandlet til et bindesjal, en sjalsnål, en pudsig lille bog som indeholder løse lapper til notater, samt et par strikkepinde med indbygget rækketæller, bliver spændende at afprøve.

Gave fra Eva


Fra Eva kom der Zauberball garn i fantastiske farver, og nipsenåle til min samling.

Gave fra Charlotte


Fra Charlotte kom der Japonica silk far Karen Noe, flotte farver som jeg nok forvandler til et tørklæde. Samt neglesmykker, spændende, de er afprøvet.