Sidevisninger den seneste måned


fredag den 22. november 2013

Sjal i strømpegarn

Så blev jeg færdig med en UFO, Et sjal strikket i Mayflower farveskiftende strømpegarn og efter en opskrift fra Drops, strikket med vendestrik.
Der er brugt 250 g. garn til sjalet, jeg er tilfreds med resultatet, det blev bedre end forventet, men det var altså kedeligt at strikke.

fredag den 1. november 2013

mere strik i småtingsafdelingen

Så er denne lille babytrøje hoppet af pindene, jeg elsker at strikke småting det er bare så overskueligt.
modellen er fra Isager (købt som strikkekit) men der skal da nok produceres flere af restegarn.
Størrelse ca. ½-1 år strikket af Spinni vægt 60g

tirsdag den 17. september 2013

Sidste nye strik er disse 2 små veste/undertrøjer. i str. 6-9 mdr.
Egen opskrift, strikket i Arwetta Classic, der er brugt 50 g. til hver, (og så var der heller ikke en cm. til overs)
Synes selv de er blevet rigtig gode.

onsdag den 28. august 2013

Twin fra Vivian Høxbro

Så blev atter en UFO færdig, denne gang Twin fra Vivian Høxbro. Jeg er vild med den vest/poncho den kommer garanteret til at hænge på mig hele efteråret, godt jeg fik mig taget sammen til at gøre den færdig.

onsdag den 21. august 2013


Arbejder på at blive færdig med nogle af mine UFOer i denne tid hvor jeg mærkelig nok ikke har nogen hastesager. Denne lille babytrøje i garn fra lageret bomuld/acryl ,  er strikket i str. 3-6 mdr. og jeg har brugt 50 g. garn, jeg tror nok det er mindst ½ år siden jeg begyndte at strikke den, men så kom der lige noget der var mere spændende og så kunne jeg pludselig ikke finde den. Men efter en større ransagning af diverse strikkeposer dukkede den da endelig op, og så blev den altså færdig omsider.
Blev færdig med mit tørklæde/halsting Bricks, den blev lækker. Garn og opskrift fra Holst garn.
den er strikket i uld/bomuld og jeg tror den bliver et hit til vinter, enten snoet 2 gange om halsen eller hængende som pynt.

søndag den 28. juli 2013

Trekantsområde fra geilsk

Så blev jeg lige færdig med en lille sommerbluse. Trekantsområde fra Bente Geil.
Jeg tror den bliver et hit når det bliver så køligt at man igen kan holde ud at have tøj på.